Regnbuen

Vandværkernes edb-service

Danmarks ældste kontor med speciale i vandopkrævning.

 

Virksomheden blev grundlagt i 1973 af Poul Erik Petersen, uddannet kommis og født i Sønderjylland.

 

Tilbage i 1973 lå virksomheden på en privat adresse i Holsted, og bestod alene af én mand. Senere flyttede virksomheden til den gamle Jernbanestation og i 2002 rykkede Vandværkernes edb-service ind i "eget" hus på Højmarksvej, hvor vi stadig har til huse i dag.

 

For at sikre virksomhedens fremtid indgik Poul Erik Petersen tilbage i 2000, en aftale med Bente Hessellund Jepsen - der dengang var ansat på kontoret - om overtagelse af virksomheden i efteråret 2012. 

 

I 2016 sluttede en æra, da Poul Erik Petersen valgte at gå på pension. Stafetten blev således givet videre til Bente Hessellund Jepsen, som forsatte virksomheden i samme ånd. En virksomhed hvor service er i højsædet.

 

Siden overtagelsen i 2012 er antallet af medarbejdere steget fra 3 til 8. Hvilket har givet en betydelig øget sikkerhed for vandværkerne.

 

I efteråret 2014 gennemgik kontoret en større renovering, men allerede i foråret 2015 stod det klart at lokalerne var for små. Vi valgte derfor, endnu engang, at udvide og det resulterede i at kontoret er blevet udvidet fra 145 m2 til 312 m2.

Grøn Vanddråbe

VISION:

Det er vores ambition at fremstå blandt vores kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst for vores ansatte som en virksomhed, der er karakteriseret ved følgende:

 

  • Vi gør tingene på vores egen måde.
  • Vi tilfører vore kunder unik service gennem kundekontakt og vejledning.
  • Vi er "ordentlige mennesker", der er gode at arbejde sammen med.

 

MISSION:

Vores forretningsmæssige idé er, at servicere vores vandværker, vandværkernes bestyrelser og alle vandværkernes kunder på bedst tænkelige måde, således at vandværkernes bestyrelser aflastes mest muligt.

 

  • Vi skaber glæde og tilfredshed for vores kunder med vores unikke service.
  • Vi ser opgaver, ikke problemer og medvirker til løsning af de enkelte vandværkers opgaver.
  • Vi tiltrækker og udvikler de rigtige medarbejdere.
  • Vi skaber glade og tilfredse vandværksbestyrelser og forbrugere.
Værdier (1)

VORES VÆRDIER

Vi hviler på 5 værdier og det er vores ambition, at disse værdier genspejles i alt hvad vi gør.

 

RESPEKT

Vi respekterer vores kunder og deres behov. Vi respekterer hinanden, ikke på grund af titel og beføjelse, men fordi vi alle er individer med unikke kvaliteter og muligheder. Her gælder ingen Jantelov.

ÆRLIGHED

Vi informerer ærligt og fuldstændigt om vores produkter og services. Vi holder, det vi lover - internt som eksternt. Vi er ærlige og oprigtige i vores tilbagemeldinger og vores kommunikation i al almindelighed.

 

SERVICE

Vi bestræber os på at være ajourførte fagligt i vores branche. Vi er beredte på ny læring, og på at tilpasse os ændringer. Vi ved, at det eneste uforanderlige er, at forandringer konstant vil forekomme.

 

HJÆLPSOM

Vi hjælper hinanden til succes - den enkeltes succes er vores fælles succes -, til at indgå ambitiøse men ikke urealistiske aftaler og med at levere det, der er aftalt, til aftalt tid.

 

ANSVARLIG

Vi hjælper hinanden til at værne om vores kunder og vores værdier.

Hvem er vi ved Vandværkernes edb-service.